Fortiden kan de tidlige morgengæster opleve unger fasaner gå rundt ved søerne.

Det er fasaner fra dette års kuld og de unge kokke er ikke fuldt kønsmodne endnu; men opfører sig som om parringen er nært forestående med deres skogren

Men de må lige klare sig gennem vinteren, før de kan begynde at kurtisere fasanhønsene

Fredag den 28. oktober lykkedes Laurits Flowbinner at komme på skudhold med kameraet, så vi kan bevise at de tiltag vi har lavet for at forbedre forholdene for vildtet omkring søerne har været besværet værd.

Fasanen er en asiatisk fugl og kom første gang til Danmark i 1592, hvor den som pryd- og spisefugl ved hoffet blev holdt i volierer. Fasanen indførtes igen fra Asien som jagtfugl i 1840, men først med indførslen af den kinesiske ringfasan i 1870 blev den hårdfør nok til at leve under danske forhold. Herefter spredte den sig hurtigt, henholdsvis naturligt og ved udsætning, til hele landet.

Bedst kendt er den for sin adfærd, når den bliver forstyrret eller bliver jagtet, hvor den først trykker sig for så i sidste øjeblik at flyve larmende op med hurtige, buldrende vingeslag. I denne flugt kan dens flyvehastighed nå op på ca. 95 km i timen.

Udbredelse

Almindelig yngle- og standfugl over hele landet. Trives i åbent kulturlandskab, hvor marker veksler med læhegn, lunde og skove, enge og moser, men også i store parker og haver.

Fasanjagt er en stor forretning på mange godser, hvor der opdrættes over 1 million dyr årligt med henblik på udsætning. Det årlige jagtudbytte ligger på mellem 800.000 og 900.000 dyr.

Der yngler omkring 100.000 – 200.000 fasaner i Danmark. Bestanden har haft en tilbagegang på 30 % siden midten af 1990`erne. Bestandsstørrelsen er påvirket af vildtpleje og fodring.

Bestanden er tættest, hvor der sker udsætning i jagtøjemed eller som her hos Harlev Put & Take, hvor vi har lavet rigtig gode forhold for fasanerne.

Fasanerne færdes især på volden mellem de to søer og i krattet ved den store parkeringsplads og i skovområdet syd for den store sø, hvor vi også har etableret en foderplads.

Udseende

Stor hønsefugl med lang, spids hale. Længde 53 – 89 cm, vingefang 80 – 90 cm. Vægt 900 – 1.400 g. Hannen, der er større end hunnen, er karakteristisk med sin metalskinnende grøn- violetsorte hals og hoved med det røde, fjerløse ansigtsparti omkring øjnene og sin kobberrøde, rustfarvede krop med sorte tegninger.

Hunnen er kamouflagefarvet i lyst gråbrunt med sorte tegninger og kortere hale end hannen, og kan ligne en stor agerhøne.

Fasanen forekommer i to varianter, den kinesiske ringfasan med en smal, hvid halsring og grå overgump, og den kaukasiske grønfasan uden hvid halsring og med brun overgump. Udsatte bestande er gerne blandingsformer.

Levevis

Overnattet i træer, undertiden i rørskov, men flyver ellers nødigt og løber i stedet.

Yngler i agerland med beskyttede lunde og skove med tæt undervegetation.

Hannen, kaldet kokken, samler om foråret et harem på op til 5-6 høner og etablerer territorier, som de markerer ved afpatruljering og ved jævnligt fra sangposter på jorden, volde, stolper og lignende at udstøde et ivrigt, kraftigt skrattende skrig, og samtidigt høres en basken med vingerne. Dette kaldes, at kokken skogrer.

Hønerne besøger de forskellige territorier for at finde den mest attraktive han, og kan opholde sig hos flere haner i løbet af yngletiden.

Reden anlægges i skjul af hegn og buske, i højt græs eller kornmarker som en fordybning i jorden sparsomt foret med løv og græs. Hunnen lægger 8-15 olivenbrune eller grågrønne æg i april-juni måned. Rugetiden tager 23-28 dage. Ungerne forlader reden få timer gamle og er selvstændige efter 70-80 dage. Hannen deltager ikke i opfostringen af ungerne.

Når ynglesæsonen er slut, samles fuglene i kønsopdelte småflokke og tilbringer således vinteren i det samme område.

Fasanens kost er meget alsidig. Lever af frugter, frø, bog, korn, blade, grønne skud og blade, men tager også smådyr, som biller, græshopper, insekter, orme, og snegle; undertiden småfugle, firben og padder.