Velkommen

 Aktuelt nyt

 Her bor vi

 Priser

 Reglement

 Arrangementer

 Søerne

 Fiskene

 Faciliteter

 Grejet

 Ekspertfluer

 Tips & ideer

 Fotogalleri

 Kontakt

 Fotogalleri

 English

 Deutsch

 Links

 

 
  Så er første kuld på vingerne

2. Pinsedag hen under aften forlod den sidste lidt frygtsomme svaleunge reden over indgangen til hytten.

Alle de andre havde i løbet af den sene eftermiddag forladt reden. Men ved halvottetiden om aftenen sad en enkelt lidt forskræmt bangebuks indenfor sikker afstand af den rede der havde udgjort dens hjem igennem de 14 - 16 dage den lå i ægget og derefter mellem 17 - 24 dage den opholdt sig i reden som unge.

 
  Landsvalen er en kærkommen gæst her i Harlev, da den for alvor indvarsler den tid hvor der kan fanges fisk på fluer på eller lige under overfladen.

Alle danske svale arter er insektædere og derfor har vore svaler meget gode forhold på grund af det rige insektliv i både søen og åen.

Desuden er der gode vådområder tæt på Harlev Put & Take, der også byder på et rigt insektliv til gavn for vore svaler.

Det er altid en fornøjelse at iagtage svalerne jagt på insekter lige over eller i vandoverfladen på vore søer, og et par af vore bedste fluebindere har måttet lide den tort, at svalerne lige har givet tørfluen et lille dyk med næbbet, når de i sidste øjeblik opdagede bedrageriet.

Den muntre kvidren, der til tider mest minder om en knitren, lyder sommeren igennem fra de, som i år, ankommer den 11. april og indtil de forlader os i starten af oktober

 
  Normalt får svalerne to kuld på vingerne; men med kun cirka 40 dage fra ægget er lagt til ungerne er på vingerne er der gode chancer for at at de får tre kuld på vingerne i dette år.

Hvis du vil læse mere om svalerne og deres levevis kan du få en masse information ved at gå ind på Dansk Ornotologisk Forenings hjemmeside - Natur og Fugle - på adressen:

http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=09920

     

Harlev Put & Take, Højbyvej  9,  8462  Harlev