To morgenfriske gutter fik en ekstra øjenåbner, da de pludselig så en isfugl i flugt hen over den lille sø.

Isfuglen fløj så lavt at vinge spidserne lavede ringe i vandet. Mindre end fem minutter senere kunne isfuglen ses i samme flugt hen over den store sø.

I alt fløj isfuglen cirka ti gange hen over de to søer. Den har helt sikkert sit bo i en af skrænterne langs åen der omgiver os.

Hovedområdet for artens udbredelse er det centrale og østlige Jylland, mens der er meget langt mellem parrene i det vestligste Jylland og i den sydøstlige del af landet.

Isfuglen tilhører skrigefuglene, som er en gruppe af ofte meget farvestrålende, primært tropiske fugle, og isfuglen er absolut ingen undtagelse, hvad farvepragt angår! Den er en af de mest eksotisk udseende danske ynglefugle med sin lysende, turkisblå overside, de grønblå vinger, den orangerøde underside og den hvide halsstribe.

Navnet kommer fra tysk Eisvogel, der betyder jernfugl, hvilket hentyder til fuglens metalglinsende skær. Isfuglen er desværre ganske sky, hvilket kun gør det til en endnu mere speciel oplevelse, når man endelig ser den. Den er ca. på størrelse med en sanglærke – dog med en helt anderledes plump kropsbygning og en meget kort hale. Meget iøjnefaldende er næbbet, som er kraftigt og uforholdsmæssigt langt.