To af vore heldagsgæster
havde første parket, da blishønsefamiliens 7 øvrige medlemmer overfaldt
den mindste unge og efterlod den forskræmt på bredden af halvøen i den
vestlige ende af den store sø.
De to unge fyre fortalte
at ungen blev hakket af alle de øvrige familiemedlemmer under høje skrig
og meget larm.
Ungen sad efter angrebet
forskræmt og trykkede sig på bredden, selvom de to lystfiskere stod
mindre end én meter væk
Den øvrige familie forsatte
efter angrebet med at svømme fredeligt rundt; mens forældrene dykkede
efter vandplanter i den store søs sydvestlige ende mindre end 20 meter
fra den efterladte unge.
Forældrene gav de øvrige
unger del i de planter de tog op fra søbunden. Og forsatte oplæringen af
de 5 unger uanfægtet.
Den efterladte unge har
ingen mulighed for at klare sig uden forældrenes hjælp, og er allerede
død i løbet af natten mellem fredag og lørdag. Naturen kan være barsk
indimellem
Laurits Flowbinner havde
besøgt Harlev Put 6 Take flere gange siden vi skrev om blishønsene den
12. maj.
Han var derfor lidt
skuffet, da han torsdag formiddag blishønseparret med kun én unge. Men
Murer-Flemming trøstede ham og fortalte, at han havde set parret med 4 -
5 unger.
Efter at stået og betragtet
de tre blishøns i mere end fem minutter kom fire unger svømmende over
mod de tre andre, og sluttede sig til dem. Stemningen hos Murer-Flemming
og Laurits steg væsentligt mens de stod og betragtede den store familie.
Efter yderligere nogle
minutter kom en enkelt efternøler svømmende over søen og sluttede sig
til resten af familien.
Så fru Blishøne kunne
stolt præsentere et kuld på seks unger, der meget aktivt dykkede i den
store sø efter føde
Fru Blishøne venter sig
De ene af de to par
blishøns, der er omtalt nedenunder har for alvor slået sig ned herude i
Harlev Put & Take.
Parret i den store sø har
bygget rede og hunnen ligger og varmer fire æg
Når du kommer for tæt på
forlader hun straks reden og begynder som regel at skælde kraftigt ud.
Lad derfor være med at komme
alt for nær, så hun forlader reden og dermed afbryder rugningen
Vi lover at følge
udrugningen og skal nok komme med besked når unger klækkes.
Til sidst samler vi
billeder i en lille billedkavalkade.
Nye beboere i Harlev Put
& Take
Her i
det tidlige forår slog to par blishøns sig ned i søerne. Da de normalt
er meget sky er det derfor en overraskelse at de stadig holder til i
søerne, selvom vi jo ofte har mange gæster herude.
Blishønen
er en almindelig ynglefugl i søer og moser i Danmark. Den er let
genkendelig med sin runde, sorte krop og sit hvide næb og store hvide
pandeblis, der har givet den navn. Hvis en han mister status, fordi den
ikke kan forsvare sit terræn, nedsættes hormonproduktionen. Det medfører
at blissen bliver mindre.
De to
køn ligner hinanden. Ungfuglene har lys hals og ansigt, gult næb og
mangler blissen. Selv om blishønen lever i vand, er den ikke nogen
særlig god svømmer. Fødderne er kun udstyret med svømmelapper langs
kanten af tæerne.
Levesteder
- Danmark
findes arten almindeligt overalt, bortset fra de dele af Jylland, som
mangler søer.Reden
anbringes i rørskoven. De erfarne par sætter sig på rørbræmmerne og
holder de yngre fugle ude på det åbne vand i starten af ynglesæsonen.
Blishønen er i ynglesæsonen meget aggressiv over for såvel artsfæller
som ænder og svaner. Den er endda i stand til at dræbe ællinger. Det har
givet den et dårligt ry, og tidligere var det almindeligt at foranstalte
store jagter på den for at holde bestanden nede. Uden for ynglesæsonen
er blishønen derimod meget social. Den optræder gerne i store flokke i
større søer og i fjorde tæt på land, somme tider sammen med flokke af
f.eks. troldænder. Dette sikrer, at mange fugle har adgang til de bedste
fødekilder, samtidig med at de er bedre sikret mod angreb fra rovfugle
og store måger.Ungfuglene trækker om efteråret typisk til Holland,
Belgien eller Frankrig. De voksne fugle bliver i landet vinteren over,
hvor de får selskab af store flokke af blishøns fra Østersølandene.
Føde - Blishønen lever hovedsagelig af vandplanter, specielt
grønalger, og på ynglepladserne af tagrørblade. For at få tilstrækkeligt
med vitaminer supplerer de med muslinger, snegle, orme og insekter. En
del af føden henter de på søbredden, og af og til græsser de på
tilstødende græsenge.